Om NSESG

North Sea Energy Service Group

Hvem er vi?

Med Thyborøn som udgangspunkt er North Sea Energy Service Group det centrale kontaktpunkt for offshore- og maritime serviceopgaver i hele regionen. Med en stor skare af højtkvalificerede medlemmer og en fleksibel tankegang, står vi klar til at hjælpe vores kunder på bedst mulig måde.

Hvad kan vi?

Med over 100 års samlet erfaring i offshore- og maritim service tilbyder vores medlemmer en bred vifte af produkter og tjenester. Vi er en af Danmarks mest erfarne maritime serviceklynger med vestkystens største dokningsfaciliteter og specialister inden for skibselektronik, skibsmotorer, skibshydraulik, og lejdersystemer.

Hvad vil vi?

Vores mål er at synliggøre og markedsføre medlemsvirksomhedernes kompetencer, for i fællesskab at udvikle nye forretningsområder og tiltrække nye aktiviteter til lokalområdet - og dermed være med til at styrke den positive udvikling, der i en årrække har præget området.

Installation og idræftsættelse med mange specialer.

North Sea Energy Service Groups medlemmer er nogle af landets mest erfarne når det kommer til installation såvel over som under havets overflade. Medlemmerne råder over et betydeligt antal special fartøjer lige fra kabellægnings- og multifunktionsfartøjer, slæbebåde, CTV’s.

Medlemmerne kan også tilbyde en lang række af andre services og specialer såsom tunge løft, grouting og supervision af såvel installation som idriftsættelse.

Veluddannet mandskab og udbud af kurser.

Vores medlemsvirksomheder kan stille mandskab til rådighed såvel onshore som offshore til alle former for installation, service og vedligeholdelse. Alt mandskab er veluddannet og naturligvis udstyret med alle nødvendige uddannelser og certifikater.

Vi kan ligeledes tilbyde uddannelse af skibspersonale og personale der arbejde med installation og service på vindmøller såvel onshore som offshore.

Derudover kan vi tilbyde forskellige former for forplejning og opholdsfaciliteter til personale, der midlertidig arbejder i lokalområdet.